Jane Eberlein
www.samarkand.dk
Tusind og en Hat's Eventyr.
Da jeg startede forretningen i 1978, lå der flere små værksteder i København, hvor man kreerede strik, smykker, skindtøj mm. Nu er Samarkand et af de få, der er tilbage af den art i bybiledet.
Som ganske ung, var jeg allerede dygtig til broderi og syning og underviste i ungdomskolen allerede som 23 årig i syning. Det havde jeg meget fornøjelse af og jeg var glad for, at lære de unge elever, piger, såvel, som drenge at sy. Det var alt fra japanske kimonoer til slips.
 |
| Jane Eberlein foran Samarkand, ved hendes 35 års jubilæum i 2013 |
Min interesse for Østens gamle tekstiler, matrialer, sy teknikker og design, startede tidligt i mit liv og jeg fulgte det op med, at studere Østens kulturer, både indenfor historie og kultur, med vægt på de gamle traditioner indenfor broderi. Jeg startede med Japan, begyndte at samle på gamle japanske kimonoer og studerede alle de forskellige teknikker indenfor japanske tekstiler og design. Jeg fortsatte videre med Kina, Mongoliet, Rusland, Indien, Tibet, Grønland og Inuitterne. Mine pelshatte er inspireret fra disse kulturer. De er syet op, fra bunden i uld og eksklusive silkebrokader, håndbroderet med swarovski krystaller og perler, for tilsidst, at blive monteret med pelskant af ræv eller mink.
 |
| I 2006 arrangede Jane Eberlein kulturnat i sin forretning Samarkand, hvor ud udstillede nogle af sine gamle dragter fra Kina, Central Asier og Tibet. Jane Eberlein har samlet på gamle klædedragter fra Østen, siden hun var ganske ung. |
JEG ELSKER AT BRODERE OG SY.
Jeg elsker at brodere, at holde synålen mellem fingrene er min hobby og mit arbejde. Jeg kan brodere metervis i hånden til største fornøjelse.
De vigtigste redskaber, når jeg brodere eller håndstikker, er mit fingerbøl, uden fingerbøl, kan man ikke sy, mine nåle skal være af en god kvalitet, spidse og smidige. Knappenåle og målebånd er uundværlige, ligesom en god stærk sytråd, der ikke knækker. Sakse skal kunne klippe knivskarpt og det er kun de rigtig dyre, der kan det. Ordentlige nåle, knappenåle, sakse, sytråd mm er svære at opdrive, det er i det hele taget alt sygrej nu om dage. Nu bliver alt pakket i små plastik poser og ikke som i gamle dage, hvor man kunne købe synåle og andet sygrej enkeltvis.
De vigtigste redskaber, når jeg brodere eller håndstikker, er mit fingerbøl, uden fingerbøl, kan man ikke sy, mine nåle skal være af en god kvalitet, spidse og smidige. Knappenåle og målebånd er uundværlige, ligesom en god stærk sytråd, der ikke knækker. Sakse skal kunne klippe knivskarpt og det er kun de rigtig dyre, der kan det. Ordentlige nåle, knappenåle, sakse, sytråd mm er svære at opdrive, det er i det hele taget alt sygrej nu om dage. Nu bliver alt pakket i små plastik poser og ikke som i gamle dage, hvor man kunne købe synåle og andet sygrej enkeltvis.
Før i tiden, da alt tøj var syet i hånden, før symaskines tid, sad kvinderne meget ofte og broderede, alt fra fine broderier på tøj, til duge og pudevår. De syslede, hedder det, det vil sige de sad og var optaget af deres håndarbejde. Det gav en særlig ro og afslappelse, man var optaget, koncentreret og engageret, det skal man være når man syr, ellers går det galt. Stingene skal ligge ordentligt, vende den samme vej med samme afstand og helst så små, at man ikke kan se dem og hvis man broderer, skal man følge et mønster, skifte farver og syteknikker. Man får en slags aflad, når man sidder og henfalder til sit sytøj, tankerne forsvinder og man opnår en særlig sindstilstand, der er meditations agtig. Når jeg har syet eller broderet noget smukt og er godt tilfreds med mit arbejde, kan jeg blive helt høj. Man skal have en lang tålmodighed, når man syr i hånden også på maskine, selv de mindste fejl, bliver pillet op og rettet. Det går ikke, at kaste sytøjet over skulderen i irritation, så bliver arbejdet derefter.
 |
| Jane Eberlein broderer toppen til Model Tartar, silkebrokade af Jean-Paul Gaultier, broderet med perler, palietter og Swarovski krystaller. |
 |
| Broderede toppe til Model Tzar og China, ligger klar til påsyning af perler, palietter og Swarovski krystaller. |
Jeg går meget op i , at de ting jeg syr, passer på milimeter og her er det, at linialen og målebåndet er så vigtig, men allervigtigst er mit indbyggede øjemål.
Det er sjovt, at arbejde med sytøjer, for det er en kombination af så mange ting. Jeg bruger også meget min buntmager maskine, både til pels og broderier, den er genial. Så mine arbejder er en sammensætning af skrædderi, farvesans, buntmageri og viden om de gamle kulturer, deres traditioner og teknikker.
 |
| Jane Eberlein bruger flittgt sin gamle buntmager maskine, som er uundværlig i hendes arbejde. |
Mange er idag optaget af patchwork og quiltning, især i USA og det skyldes, tror jeg, at man skal kombinere og sammensætte farver og stoffer. Jeg føler mig rigtig kreativ, når jeg har mine stunder med, at sætte stof, farver og materialer sammen, f. eks til de tasker, som jeg i øjeblikket er dybt optaget af.
De bliver skabt ud fra en kombination af gamle broderier, af pels og gamle frynser og kvaster, samt hvad jeg kan finde i mine sykister.
Det er, som at lege og det er ofte svært, at give det op ved aftenstide, det kan fortsætte til langt ud på natten, for jeg skal lige være færdig. Det bedste jeg ved, er som det første, at kigge på det færdige arbejde om morgenen, så ser man det med nysgerrige øjne, jeg kan næsten ikke vente, så spændende er det, at se nattens kreation ligge der på bordet.
De bliver skabt ud fra en kombination af gamle broderier, af pels og gamle frynser og kvaster, samt hvad jeg kan finde i mine sykister.
 |
| Pelstaske, syet af sortfarvet ræv med fint gammelt håndbroderi fra Rajastan i Indien. Muffedisserne er syet af Merinolam, kantet med sortfarvet ræv og mink. |
 |
| Pelstaske af sortfarvet ræv og mink, med fint gammelt håndbroderi fra Kashmir, frynserne er fra Uzbekistan. |
Det er, som at lege og det er ofte svært, at give det op ved aftenstide, det kan fortsætte til langt ud på natten, for jeg skal lige være færdig. Det bedste jeg ved, er som det første, at kigge på det færdige arbejde om morgenen, så ser man det med nysgerrige øjne, jeg kan næsten ikke vente, så spændende er det, at se nattens kreation ligge der på bordet.
--------------
De fleste af mine kreationer, er lavet af gamle broderier fra Indien og Central Asien, som jeg har samlet igennen årene eller fundet på en af mine mange rejser.
Senest har jeg lavet muffedisser til støvler, både med gamle broderier og i hel pels.
Mange folkeslag har faktisk brugt muffedisser til anklerne, til at beskytte benene med.
Senest har jeg lavet muffedisser til støvler, både med gamle broderier og i hel pels.
Mange folkeslag har faktisk brugt muffedisser til anklerne, til at beskytte benene med.
 |
| Muffedisser til støvler /støvleskafter. Indisk broderi,, monteret med Rex Kanin. |
 |
| Muffedisse / Støvleskaft til korte støvler. Fransk brokade velour, monteret med gråfarvet Rex kanin. |
 |
| Muffedisser til støvler / støvleskafter, syet af Rex kanin, gamle broderier fra Afghanistan. |
Tænk på al det mennesket har kreeret med deres hænder op gennem tiden, al den viden og al det håndværk der er gået i glemmebogen. Da skaftevæven blev opfundet, var det en sensation, nu bliver alt maskinvævet, man ville ikke engang vide, hvordan man skulle konstruere en skaftevæv, hvis man en dag var nødt til, at genopfinde det gamle håndværk. Tusinde af års håndværks traditioner og viden er forsvundet, tænk hvis vi for brug for det en dag, hvad gør vi så, når mennesket ikke mere ved, hvordan de skal finde føde, sy tøj, lave møbler mm til opretholdelse af livet.
I denne moderne tid, har mennesket mistet fornemmelsen for håndværk og hvad det vil sige, at ting er håndlavede. Det tager mange mange timer og er et omstændigt arbejde, men så får man til gengæld også et stykke håndværk eller arbejde, der holder for evigt, det er det man betaler for. For ting der er forarbejdet af hænder, er jo engang dyrere end dem der lavet på maskiner.
Håndværk idag er gået hen og blevet en luksus ting. Heldigvis er der flere og flere mennesker, der er begyndt, at værdsætte det. En god hat på hovedet er bedre end ti i skuffen.
Jeg har inspirationen inde i mit hoved, jeg finder den ikke på rejser, som mange tror. Min indre inspiration, er dannet af et helt livs indtryk og indsigt i gamle klædedragter og tekstiler, som startede, da jeg som barn besøgte min far, som var på kustode på den etnografiske afdeling på National museet. Det var, som at gå på opdagelse i svundne kulturer, det var fantastisk. Det gamle National Museum, havde kæmpe samlinger af Asiastisk kunst, håndværk, tekstiler, gamle dragter, som nu ligger og bliver støvede på arkiv. Det var inspiration til mange. både børn og voksne.
Jeg har igennen mange år, samlet på historiske film, dokumentarer og kulturudsendelser. Jeg har et kæmpe bibliotek og jeg har svært ved, at arbejde, hvis jeg ikke har en en film foran mig. For det første er det underholdende og for det andet, så lærer jeg en hel masse og for det tredie, så får det mig til, at holde hovedet højt, for som syerske, får man alvorlige nakke problemer med alderen. TV ser jeg ikke, det forstyrrer min indre fred, faktisk har jeg ikke set Tv i 15 år.
Jeg har derimod, haft en opslagstavle foran mit arbejdsbord, hvor jeg igennem mange år har samlet på gamle broderier, foto´s, etc. Den er meget inspirerende, selv efter 35 år, for så længe har den hængt der.
Jeg har derimod, haft en opslagstavle foran mit arbejdsbord, hvor jeg igennem mange år har samlet på gamle broderier, foto´s, etc. Den er meget inspirerende, selv efter 35 år, for så længe har den hængt der.
 |
| Jane Eberlein´s syværksted i Samarkand på Dag Hammarskjølds Alle i København. |
Jeg ved godt, i min fantasi, hvad det er jeg vil lave, jeg har et indre billede af det. En dag falder jeg lige over netop det broderi, frynse eller stof, som sætter processen igang. Jeg kan se det færdige produkt inde i mit hoved,førend jeg er begyndt. Det spændende, er processen, med at få det netop sådan. Jeg kan ligge længe inden jeg skal sove og sætte ting sammen i tankerne, hvor den søm skal være, hvorledes jeg vender og drejer matrialerne og får dem sat sammen. Når jeg så har løsningen, så går jeg lige ned og laver det og så er det, som jeg havde forestillet mig.
Det samme med de store håndbroderede pelshatte, de bor i mit indre og bliver foldet ud mellem hænderne på mig. Det er fri fantasi over de gamle Mongol og Tartar hatte, som jeg kunne forestille mig de har set ud, da de red ud over stepperne.
 |
| Bergdorf Goodmann´s Julekatalog 1991 |
Mine kreationer har fundet vej til det eksklusive stormagasin i New York Bergdorf Goodmann, til Paris og mine hatte var omtalt i Peter Høeg´s roman Frk. Smilla´s fornemmelser for sne. Jeg har solgt til kongehuse, celebraties, men mest af alt til helt almindelige mennesker og det er jo det ultimative, for så finder ens kreationer vej til de enkelte menneskers hjerte, som bare gerne vil have noget der er smukt og unikt og som holder for evigt.
 |
| Peter Høeg´s bog Smilla´s fornemmelser for sne, hvori han omtaler Jane Eberlein´s pelshatte. |
Igennem de 35 år, jeg har haft Samarkand, har jeg mødt mange hjertelige og interesserede mennesker og kunder. Det sjove er, at helt små børn ofte står uden for vinduerne og vil ind, imens de hiver i moren og peger på døren. De helt små børn, er endnu ikke påvirket af vores kultur, de bliver tiltrukket af farver, ting der glimter og sjove ting og sager. De lidt større børn kan genkende hattene og henviser til Ghenkis Khan. Min ældste kunde var 95 og nu syntes hun, at hun ville forkæle sig selv, så jeg spænder vidt i mit kunderegister.
I 1980érne var der stort blus på moden, høje hæle, smukt og flot tøj, broderier, modeskaberne var på deres højeste og pelshattene fløj over disken til op i 90érne. Selv dengang var de dyre, i 1987 kostede de ca. 4200,- nu ligger de på ca. 8.800, så de er kun steget med ca. 150,- om året.
De varme vintre og krisen har nedsat produktionen lidt, men så laver jeg til gengæld en hel masse nye modeller, som passer til danskernes dagligliv, til en langt mindre pris. Prisen på det fine pels, ræv og mink, har nået skyhøje niveauer, kineserne tømmer lagerene og presser prisen i vejret.
De varme vintre og krisen har nedsat produktionen lidt, men så laver jeg til gengæld en hel masse nye modeller, som passer til danskernes dagligliv, til en langt mindre pris. Prisen på det fine pels, ræv og mink, har nået skyhøje niveauer, kineserne tømmer lagerene og presser prisen i vejret.
Hvis man kigger på natur folk og går tilbage i historien, vil man se, at mennesket altid har haft trang til at udsmykke sig selv. At gøre sig smuk og attraktiv, for sig selv og andre. Det er alt fra store fjerprydninger, tatoveringer, til krinoline kjoler og høje parykker. Det er et instinkt mennesket har, men i vores tid er det blevet fortiet, nu er alt sort, sorgens farve.
Mennesket har op gennem tiden altid håndbroderet deres klædedragter, men det må nu betegnes som næsten forhistorisk. Det er broderier fra de gamle dragter, som jeg jagter, når jeg f.eks er i Indien. Det er så godt som væk nu, syet op til alle mulige uduelige ting, som vil forgå. Alle de skønne broderier og tekstiler, der er gået tabt, skaber et vist vemod, ved tanken om, at det aldrig vil komme igen.
Jeg forsøger, at bevare skønheden i de gamle tekstiler, når jeg bruger dem i mit arbejde, give dem liv og lang levetid. Derfor har jeg altid ønsket mig, at bare jeg dog kunne opleve den fortid, hvor man kunne tillade sig, at klæde sig smukt på og skeje ud, uden at være bange for, at overdrive.
Jeg forsøger, at bevare skønheden i de gamle tekstiler, når jeg bruger dem i mit arbejde, give dem liv og lang levetid. Derfor har jeg altid ønsket mig, at bare jeg dog kunne opleve den fortid, hvor man kunne tillade sig, at klæde sig smukt på og skeje ud, uden at være bange for, at overdrive.
Jeg tænker tit på, alle de vidunderlige klædedragter der er syet op gennem historien, syet i hånden med fine læg og indsnit, dragter vi slet ikke ville vide, hvordan man skulle lave idag.
København havde førhen nogle skønne stof butikker, nu er der ikke en tilbage. Så jeg skal langt, for at finde stoffer og broderier. Men så kan jeg også godt tilstå, at jeg har skabe og skuffer fulde, jeg er slet ikke sikker på, at jeg kan nå at få dem brugt.
 |
| Jane Eberlein har store samlinger af gamle broderier og tekstiler fra svundne og fjerne steder. |
Når jeg syr og er kreativ, oplever jeg en indre glæde og tilfredshed, jeg kan blive næsten lyksaglig, når jeg har skabt noget smukt. Desværre er de stunder blevet sjældnere med årene, at drive et værksted og en butik samtidig har sin pris, der er man også rengørings dame, regnskabsfører, vinduespudser, indehaver og indkøber , man skal opdatere sin webside, lege fotograf, skrive Blog og samle på dragter og tekstiler på Pinterest, så der er nok og se til. Jeg drømmer om, en kæmpe patricia lejlighed, hvor jeg kunne tømme alle skuffer og skabe ud på gulvet og gå fra det ene arbejds bord til det andet, alt efter hvad jeg havde lyst til, at gå igang med den dag.
Det ville være ultimativ lykke.
45 års evigt arbejde med hænderne, skabelsen af nye ting og den evige interesse for de gamle tekstiler og kulturer, har dannet grundlag for at jeg den dag idag fortsat er at finde bag den Ultramarinblå facade på Østerbro i mit kombinerede værksted og forretning Samarkand.
Følg Jane Eberlein´s interesse for gamle broderier og tekstiler, etnisk mode mm på hendes Pinterest side Samarkanddk. Se mere på www.samarkand.dk
45 års evigt arbejde med hænderne, skabelsen af nye ting og den evige interesse for de gamle tekstiler og kulturer, har dannet grundlag for at jeg den dag idag fortsat er at finde bag den Ultramarinblå facade på Østerbro i mit kombinerede værksted og forretning Samarkand.
Besøg Værksted Samarkand,
Dag Hammarskjølds Alle 32.
2100 Kbh Ø.
Copenhagen. Denmark
Copenhagen. Denmark
